Der mangler tilgængelig viden om almenmenneskelig sorg og krisers indflydelse på arbejdslivet. Fx. hvordan de kognitive påvirkninger kan ramme arbejdsevnen. Det er væsentligt at vide hvordan arbejdspladsen bedst kan håndtere, anerkende og understøtte en medarbejder i en periode med sorg eller krise fx. tab, skilsmisse, kritisk sygdom, selvmord mv. Det er derfor min mission at klæde arbejdspladser på med viden, så de er forberedte og kan sikre trivslen på arbejdspladsen når sorg eller krise rammer en medarbejder. Det kan mindske belastning, sygefraværd og frafald fra arbejdspladsen.
En undersøgelse fra 2021, viser at 80% oplever lav social støtte fra deres arbejdsplads i Danmark, når sorgen har ramt dem. Det skyldes at kollegaer og ledere ofte er i tvivl om hvordan de skal håndtere og tilgå en sorg- og kriseramt kollega. Det resultere i at mange føler sig isoleret på arbejdspladsen. Viden om sorg og krisehåndtering kan sikre fælles handling der fremmer den psykiske trivsel for sorg og kriseramte på jeres arbejdsplads.
Det kan gavne en medarbejder at få en samtale med en faglig stærk psykolog på sorg- og kriseområdet, der kan tage udgangspunkt i den individuelle situation. Samtalerne kan understøtte medarbejderen ved at der opnås viden om sorg og krisereaktioner, samt hvordan medarbejderen kan tackle ændringer i privatlivet, samtidigt med at arbejdslivet balanceres.
Samtalerne kan finde sted på jeres arbejdsplads, med en varighed på 50 min pr. session, medmindre andet aftales.
Undersøgelser viser, at ledere ofte står overfor medarbejdernes menneskelige problemstillinger, uden at være ledelsesmæssigt klædt på til at kunne varetage samtaler og forløb med den ramte medarbejder. Det skyldes, at ledelseslitteraturen er fattig på emnet. Jeg yder rådgivning, sparring og coachingforløb med ledere, der ønsker at blive stærkere på håndteringen af medarbejdernes problemstillinger. Der gives værktøjer ud fra den nyeste viden, så du som leder i fremtiden, kan støtte dine medarbejdere i at tackle ændringer i privatlivet, samtidigt med at arbejdslivet balanceres.
Forskningen inden for sorg og krisehåndtering peger på, at det er en fordel at have udarbejdet en sorg- og kriseplan på arbejdspladsen. En sorg- og kriseplan indeholder tilgængelig viden om emnet for både ledere og kollegaer. En handleplan kan sikre den ønskede ageren ift. at støtte op om en sorg- og kriseramt medarbejder, så medarbejderen ikke overses, da det kan medføre øget fravær, mistrivsel og i yderste konsekvens frafald fra arbejdspladsen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Maria Bang Jensen